Oksekødsslagtning i Indien

I denne oversigt kan du se den procentvise fordeling af vegetarer (grøn) og ikke-vegetarer (rød) i Indien. Især i nord, øst og syd af landet er andelen af mennesker, der spiser kød, betydeligt højere.
Slagtning af kvæg i Indien

Det stigende kødforbrug i Indien
Forbruget og produktionen af kød i Indien vokser støt. Årsagen: Flere og flere mennesker spiser kød som et tegn på velstand. Selv hinduer, der oprindeligt blev tilskrevet en vegansk livsstil, konsumerer mere og mere kød. Udover voksende velstand finder man også en stigende kulturel diversitet i den indiske befolkning.
Udover hinduismen og buddhismen findes der i Indien også mange andre religioner, såsom kristendommen og islam. I mellemtiden lever den tredje største muslimske befolkning i Indien. Disse religioner konsumerer kød fra geder, bøfler eller kvæg, hvilket samlet set fører til lavere antal vegetarer i Indien, end ofte antaget.
Denne grafik over fordelingen af kødforbrug i Indien viser, at kødforbruget i Indien er mere udbredt, end tidligere antaget. Jo stærkere rød, desto højere kødforbrug!

Finder slagtning af kvæg virkelig sted i Indien?

Indien regnes nu som en af de største producenter af oksekød i verden. Til sammenligning: I EU produceres der årligt ca. 8 mio. tons oksekød. I Indien er det 4,3 mio. tons kød. Oksekød i Indien bliver altså ikke kun konsumeret, men nu også produceret i stor stil. De fleste slagterier i Indien er i syd (Chennai) og i nord (Uttar Pradesh og Kolkata). Fra disse steder stammer endda 50% af kødet til eksport til Qatar og Saudi-Arabien. Hvorfor? Slagtningen af dyrene sker efter nøjagtige forskrifter, der er forankret i islam. Kun hvis kødet er “halal”, bliver det også spist i islamisk prægede steder som Qatar.

Rituelslagtning: Betydningen af halal kød

Slagtning af sunde dyr erreligiøst begrundet i islam og jødedom. Både i Koranen og i Toraen findes der et forbud mod forbrug af ådsler og blod. Ifølge religiøs opfattelse findes sjælen i blodet. På dette grundlag er der en forskrift om, at dyret skal miste den størst mulige mængde blod under slagtningen og den efterfølgende behandling af kødet.

Der er også nøjagtige forskrifter til selve slagteprocessen. Under slagtningen bliver dyrets halspulsårer, halsvener, luftrør og spiserør normalt uden forudgående bedøvelse skåret over med et snit. Da rygmarven forbliver intakt, fortsætter muskelaktiviteten, og størstedelen af blodet pumpes ud af kroppen. Ved korrekt udførelse vil dyret dø inden for få sekunder, da dyrets lidelse ved denne slagtning skal holdes så lav som muligt.

Efter slagtningen sker der en efterbehandling af det døde dyr, ved jødisk slagtning sker der en vask og saltning af kødet samt en kødinspektion. Her bliver kødet og organerne kontrolleret for sundhed, og der kigges efter sygdomme, tumorer og uregelmæssigheder, der ville gøre kødet urent. Først efter den vellykkede efterbehandling er kødet “kosher” i jødedommen eller “halal” i islam og egnet til at spise.

Hvor kommer dyrehuderne fra, som vi bruger til vores Gusti Læder produkter?

Film fra Peta viser, hvordan køer bliver bortført og bragt til Bangladesh for derefter at vende tilbage til Indien som hud. Denne handel gælder for mindre end 15% af det samlede okselæder i Indien. I stedet bliver huderne ofte produceret og forarbejdet lokalt.

Stadig oftere sendes kød og huder også i konserveret (saltet) tilstand fra EU og Sydamerika til Indien. Kødproduktionen i EU eller Sydamerika fremmes. Således kan en konserveret hud undertiden være endda billigere end en hud fra Indien. Derfor vil priserne for huder på rålædermarkedet sandsynligvis falde på lang sigt.

Hvordan dyret slagtes, afhænger altid af kødforbrugeren. Det kød, der produceres i Indien, sendes f.eks. til Qatar og er dermed stort set halal. I det sydlige Indien, hvor mange kristne bor, spiser man kødet dog på samme måde som hos os i Europa og Tyskland. Importen af konserveret kød fra Europa er derfor ikke ualmindelig.

Slagtning af dyr

Ved slagtning af dyr i det europæiske og sydamerikanske område bliver husdyr dræbt ved blodudtømning. I Tyskland må eksempelvis kun uddannede slagtere udføre slagtningen under overholdelse af præcise forskrifter. Dyrene må kun slagtes efter passende bedøvelse , hvor de højere hjernefunktioner slukkes.
Der findes forskellige metoder som brugen af specielle slagtepistoler (ved dyr med tyk kraniekalv), elektrisk bedøvelse (ved mindre husdyr) eller brugen af bedøvende inaktive gasser.

På denne måde ønsker man at holde dyrenes smerte lav. Trods overholdelse af forskrifterne er der stadig tilfælde, hvor dyrene af forskellige årsager ikke bliver tilstrækkeligt bedøvet. Efter bedøvelsen bliver dyrene hængt op og i det næste trin stukket. Her skærer slagteren blodkarrene på dyrenes hals op. Dyrenes død indtræffer ved øjeblikkelig blodudtømning og dermed iltmangel på kort tid.

Gusti Leder mod dyremishandling: Hvorfor vi alligevel arbejder med dyrehuder

Vi hos Gusti Leder fordømmer både slagtning og rituel slagtning lige meget, da begge metoder, på trods af alle forskrifter, er forbundet med smerte og frygt for dyrene. Kødforbrug dræber liv! Vi støtter både reduktion af kødforbrug og en fuldstændig afholdenhed. Stigningen i kødproduktion og kødforbrug i Indien er ikke ønskværdige udviklinger!

Hvorfor vil vi alligevel arbejde med dyrehuder? Vores produkter er lavet af et affaldsprodukt fra kødindustrien. Uanset om det er rituel slagtning i Indien eller slagtning i EU og importeret til Indien, bliver ingen dyr dræbt for deres hud. Hvis dette var tilfældet, ville en taske koste 800€, ikke 80€. En ko vejer 800-1200 kg, hvoraf 85% er kød og resten er hud og knogler. Den bæredygtige forarbejdning af naturlige ressourcer er noget, vi kan stå inde for.

Ved fremstillingen af vores læderprodukter udnytter vi et biprodukt fra kødindustrien, som ville blive smidt væk, hvis det ikke blev brugt. Vores læder er dermed et hundrede procent genbrugsprodukt.