Læder fremstilles af dyreskind. Der er forskelle i de enkelte fremgangsmåder, afhængigt af om man anvender kemiske eller naturlige metoder, og om man arbejder traditionelt eller maskinelt. Samlet set gennemføres der en lang række enkeltskridt. Garvningen er det mest kendte og vigtigste enkelttrin.
De enkelte trin i læderfremstillingen
De mest almindelige trin, som de foregår ved kromgarvning, skal her kort beskrives.
1. Råhud
2. Måling og udvælgelse
3. Blødgøring
4. Aske/afhåring
5. Udbening
6. Opdeling
7. Bejdse
8. Afkalkning
9. Pickling
10. Garvning
11. Neutralisere
12. Afvanding
13. Eftergarvning
14. Sortering
15. Foldning/tykkelsesregulering
16. Vådfinpudsning
Blegning
Farvning
Fedtning/Lakering
17. Blødgøring (stollen, millen, valkning)
18. Tørring
Hængetørring
Vakuumtørring
Spændetørring
Pasting-metode
Højfrekvent tørring
19. Overfladebehandling
1. Råhud
Læderfremstillingsprocessen starter med råhuden, som er helt ubehandlet. Hvis en råhud ikke kan forarbejdes til læder umiddelbart efter udtagningen, skal den opbevares. Dette er kun muligt ved at konservere huden, da bakterier allerede inden for kort tid begynder at nedbryde huden.
2. Måling og udvælgelse
Læderforarbejdningen starter altid med en kontrol af råvaren. Her måles skindene, oftest manuelt, men også ved hjælp af maskiner. Tykkelsen bestemmes, og eventuelt kontrolleres også tæthed og styrke. Under alle omstændigheder undersøges skindene også for fejl.
En kontrol af denne art er nødvendig flere gange i løbet af hele fremstillingsprocessen, så slutproduktet opfylder alle krav til videreforarbejdning.

3. Blødgøring
Efter at skindene har været lagret, skal de bringes tilbage til deres oprindelige tilstand. Dette begynder med, at skindene blødlægges.
4. Aske/afhåring
Formålet med afhåring er at fjerne de overskydende hår fra skindet og reducere fedtindholdet. Dette trin er naturligvis kun nødvendigt, hvis skindet skal bruges uden hår. Ved pels og skind falder dette trin derfor bort.
Dermed er askningen et vigtigt trin i forberedelsen til det mest kendte trin i garvningen. Tidligere blev denne proces, som navnet antyder, udført ved hjælp af aske. I dag anvendes der ofte calciumhydroxid og natriumsulfid til dette formål. Disse stoffer genererer dog spildevand, som efterfølgende skal renses og ikke må udledes i miljøet.
Askningen er det trin, der i høj grad afgør det senere læders egenskaber. Jo længere skindene opholder sig i askekarret, desto blødere bliver læderet. Skal der altså fremstilles fast, robust læder, forkortes asketiden.
Efter asken er hårene på overhuden løsnet, og kød- og fedtrester er løse nok til at blive fjernet og befriet for unødvendige proteiner og fedtstoffer. Desuden er huden yderligere forberedt til garvningen gennem opsvulmning af læderfibrene og nedbrydning af huden.
Gennem asken er hårene nu løsnet, så de kan fjernes fuldstændigt under afhåringen.
5. Fjernelse af kød
Som allerede beskrevet er huden allerede forberedt til afkødning.
6. Spaltning
En hud består af forskellige lag, der kaldes spalter. I spaltningsfasen adskilles skindene i fladere spalter. Det er almindeligt at adskille kødspalten, narvespalten og midterspalten.

7. Bejdsning
Ved bejdsning bliver læderet blødere, og fibrene i læderet bliver mere smidige. I dette trin anvendes enzymer, der nedbryder forskellige proteiner.
8. Afkalkning
Dette trin kaldes også afkalkning, og navnet forklarer i store træk, hvad det går ud på.
9. Pickling
Syre og salt sænker skindets pH-værdi og gør huden modtagelig for garvestoffet.
10. Garvning
Garvning er det begreb, der beskriver den egentlige forvandling af huden til læder. Indtil nu har vi haft en hud, der indeholdt naturlige proteiner og dermed stadig var et organisk, hurtigt nedbrydeligt materiale. Gennem garvningen bliver proteinerne nu fikseret og krydsbundet, så der sker en stabilisering, der gør læderet mindre sårbart.
Selve garvningsprocessen foregår ved den udbredte kromgarvning ved tilsætning af kromsalt (III-værdigt). Ved andre garvningsmetoder anvendes en lang række andre stoffer, der kan være både naturlige, syntetiske eller kemiske.
11. Neutralisering
Ved neutraliseringen tilpasses skindene i pH-værdi til de efterfølgende trin.
12. Afvanding
Formålet med udtørringen er at fjerne vandet fra skindene. Til dette formål presses skindene mellem to valser.
13. Eftergarvning
Eftergarvning er den proces, hvor huden gennemgår endnu en garvningsproces. Målet er at optimere huden, især med hensyn til udseende og føleegenskaber. Afhængigt af den senere anvendelse kan huden ved eftergarvning forberedes til særlige forarbejdninger. Man kan for eksempel påvirke blødheden, synligheden af læderstrukturen, lysægthed, farve, vægt, stabilitet og farvefasthed.
14. Sortering
Det tilsyneladende enkle trin med at sortere skindene er, ligesom det første trin beskrevet her, et trin, der skal gentages konstant og er meget vigtigt. Skindene kontrolleres med hensyn til revner, størrelse, fejl i narven, fasthed, parasitangreb osv. Derefter kan læderet sorteres efter kvalitet.
15. Falzing/tykkelsesregulering
Hvis skindene efter kontrollen ikke opfylder kravene til tykkelse eller er ujævne, bliver de glattet ved at blive ført gennem en maskine, der er beregnet til dette formål. De afskrabede læderrester samles ofte og videresælges som billigt polstringslæder.
16. Vådbehandling
Vådforarbejdning omfatter trinene blegning, farvning og fedtning.
Blegning
Ved blegning af læderet udjævnes uønskede misfarvninger eller ujævne farver.
Farvning
Derefter kan læderet farves i den ønskede farve. Afhængigt af metoden er det muligt at farve med naturlige eller kemiske midler.
Fedtning/bejdning
Fedtning af læder anvendes som en mulighed for at gøre læderet blødere.
17. Blødgøring (stollen, millen, valkning)
18. Tørring
Hængetørring
Vakuumtørring
Spændetørring
Pasting-metode
Højfrekvent tørring
19. Overfladebehandlinger
Yderligere kilder: https://www.leder-info.de, besøgt den: 15.06.2018, https://www.leder-info.de/index.php/Gerbung, besøgt den: 02.07.2018.